Du er her: Forside

AUTOMANIA - Silkeborgs Automobilfestival

Oct25

En gedigen succes

There are no translations available.

Automania 2011 var en forrygende succes, hvor rigtig mange veteran- og klassiske biler mødtes på Søtorvet i Silkeborg og hvor publikum også havde øjne for udstillingen af fremtidens biler på Papirtorvet. Danmarks smukkeste motorløb, Dansand Classic Sprint, blev lige så stort et tilløbsstykke som vi havde håbet på. Et halvt hundrede racerkørere i deres smukke biler var ovenud begejstrede for den udfordrende bane og det tusindtallige publikum fik virkelig noget at se på med 2 biler på banen ad gangen. Vi modtog kun positive tilkendegivelser, men der er selvfølgelig altid plads til forbedringer - og det bliver der i 2012, hvor løbet indgår som en del af DM-serien.

Vi er i fuld gang med planlægningen af Automania 2012, der afvikles fra fredag den 24. til og med søndag den 26. august. Der bliver naturligvis igen træf og bilmarked på Søtorvet. Tilmeldingerne er allerede begyndt at strømme ind og vi ved at der bl.a. bliver stor deltagelse fra Norge, hvor der bl.a. kommer 16 Morgan'er. Mon ikke vi kan lokke danske Morgan-kørere til at møde deres norske kolleger. Dansand Classic Sprint er kommet for at blive og der kommer flere punkter på programmet. Følg med her på hjemmesiden løbende.

 
Aug19

Automania på facebook

There are no translations available.

Automania er også lidt fremme i skoene, når det gælder elektronisk markedsføring. Derfor kan du følge nyhederne året rundt på FACEBOOK. Kig ind og få dine venner til at gøre det samme, hvis de interesserer sig for klassiske- eller veteranbiler og motorløb.
 
Sep02

Automania - altid sidste weekend i august

There are no translations available.



Kom og vær med til Danmarks eneste bilfestival

Automania - Silkeborg Automobilfestival afvikles som altid den sidste weekend i august. Næste år er det således fra fredag den 24. til og med søndag den 26. august. Hele festivalen er gratis for både deltagere og publikum. Der bliver som sædvanligt biltræf på Søtorvet og åbning på Torvet om fredagen. Der er bilmarked og træf for klassiske biler på Søtorvet lørdag, hvor der også er udstilling af køretøjer på Papirtorvet. Automania vil gerne gentage successen med et billøb midt i byen om lørdagen i samarbejde med Historisk Motor Sport, nemlig Dansand Classic Sprint. På en afspærret rute midt i byen kører de klassiske racerbiler og sportsvogne om af få den bedste tid. Både arrangører, kørere og publikum var vilde med ideen i år. Søndag sluttes der af med træf på Søtorvet og en udstilling af specielle veterankøretøjer. Der er som sædvanligt cruise i den smukke natur omkring Silkeborg med indlagt picnic hos Folkesparekassen. Her serveres en sandwich og vand og det er gratis at deltage. En del bilklubber har allerede meldt deres ankomst, så der bliver meget at se på og snakke om.

 

Sponsorer

Folkesparekassen

Dansand

Handel Silkeborg

FDM

Folkesparekassen

Silkeborg.com

Silkeborg Kommune

Eventor

Visualized

Folkesparekassen

Dansand

Handel Silkeborg

FDM

Folkesparekassen

Silkeborg.com

Silkeborg Kommune

Eventor

Visualized